Om

Lige siden jeg var en lille pige, har jeg siddet og set på min mor bag symaskinen. Senere blev det mig, men hun har lagt grundstenene til at "gøre tingene selv". Hun har ikke kun lært mig at sy, men også lave patchwork på maskine og i hånden. Som barn syede jeg æsker i hånden og senere tæpper på maskinen.

Den glæde man får over at lave tingene selv og fra bunden bringer stor glæde. Om det så er i køkkenet, i haven eller i det kreative space. Det er for alvor moderne at geare ned og fordybe sig, og det er håndværket syning perfekt til. Og alle kan være med.

Jeg er håndarbejdslærer men mest af alt selvlært, så jeg følger ikke bestemte regler og normer. Jeg gør hvad der er nemmest og pænest og lærer, mens jeg er igang. Det kan du også. Det skal nemlig ikke være svært eller angstprovokerende at bevæge sig ud i et nyt håndværk og med diy-videoer og blogindlæg håber jeg, at holde dig i hånden til måske at prøve noget nyt.